Fysisk hestebutik og webshop

Om Stald-direkte
Det handler om rideudstyr i god kvalitet. Siden starten i foråret 2003 er der kommet flere varer til, men et stort udvalg af udstyr til heste har altid været kerneproduktet i Stald-direkte.dk, der ejes af Heidi Juhl Hansen og hendes mand, Allan B Hansen.

Webshop og udstilling
Den nuværende virksomhed kan du besøge i Ans, hvor der er en stor fysisk butik, der huser over 1400 m2 udstillingslokaler i samme bygning som Midtjysk Kemi- og Grovvarecenter, mens Stald-direkte.dk har åbent døgnet rundt, hvor du kan købe hesteudstyr online. Oprindeligt startede det i Frederikssund på Sjælland, men siden har aktiviteterne været drevet i Frausing ved Ans, og siden starten af 2011 i erhvervslokaler på Håndværkervej 10 i Ans.

Heidi er vild med heste
Det brede sortiment er præget af produkter fra kendte mærker. For eksempel er der et stort udvalg af Horseware dækkener, hele serien fra Wintec sadler og alt andet, som du har brug for til både hverdag og konkurrence. Netop interessen for heste er omdrejningspunktet for indehaver Heidi Juhl Hansen, der siden hun kunne gå har tilbragt utallige timer i stalde og på rideture.

”Jeg kender selv alle produkterne, og jeg har prøvet det meste, da jeg er opvokset med dyr. Samtidig har jeg et stort netværk i miljøet, der er gode til at fortælle mig om deres behov og ønsker. Vi har en tæt relation til mange af vores kunder, og deres feedback og erfaringer er guld værd. Et salg starter altid med god vejledning og rådgivning.”

Heidi Juhl Hansen

Flere kunder benytter sig af ekspertisen, men andre kender produkterne og foretrækker at gå på jagt på webshoppen fra sofaen og finde frem til det helt rigtige til deres behov.

Vil du lære Heidi Juhl Hansen og hele familien, der hjælper til i Stald-direkte, bedre at kende?
Læs mere her